Sådan optimerer du dit hjem på en fashionabel og klimavenlig måde

Du kan sagtens modernisere dit hjem på en bæredygtig måde, og give både det indvendige og udvendige en opgradering, hvor både miljø og mode er tænkt ind. Vi fortæller dig her hvordan.

Nye døre og vinduer der holder varmen inde og kulden ude

I takt med, at vi går efteråret i møde, begynder vi også at kunne mærke kulden sive ind ad de gamle vinduer og døre i hjemmet. Det er dyrt at holde kulden ude, når radiatorerne skal kompensere for den kølige luft der siver ind, under den lange, danske, kolde vinter. Derfor sparer du både på energien og altså miljøet ved at opgradere hjemmets døre og/eller vinduer. Og så sparer du i også rigtig mange penge på varmeregningen.

Du vil desuden blive overrasket over, hvor meget en ny dør kan gøre for udtrykket på dit hjem. Det samme gælder nye vinduer – det giver et helt nyt look.

Vær bevist om hvilke materialer du køber

Det er så dejligt med nye møbler, når vi ønsker at give vores hjem et nyt udtryk. En ny sofa i en stærk farve kan lyse enhver stue op – og nu vi taler om lys: Nye lamper i form af gulvlamper, skrivebordslamper, stuelamper – you name it – kan gøre et gråt efterår lyslevende igen. Lamper kan man næsten ikke få for mange af, og man kan ofte finde virkelige spændende lamper med masser af patina på loppemarkeder og i genbrugsforretninger.

Har du den bæredygtige hat på, så tænk over at støtte de producenter, der minimerer miljøbelastning ved at anvende materialer som bambus, genbrugsplast og -træ og økologisk bomuld.

Affaldssortering: En lille handling med stor virkning

Danskerne er nogle af de bedste til at affaldssortere, og det kan vi godt være stolte af. Det er en fremragende måde hvorpå vi dagligt bidrager til en mere klimavenlig verden. Vær kreativ og dekorér nogle spande ved enten af male dem eller pynte dem. Så kan du fortsat sortere papir/pap, glas, pant og metal separat men i camoufleret flot design i bokse i glade farver.

Bæredygtighed går ikke af mode

Bæredygtighed er kommet for at blive. Og heldigvis for det. Derfor går du aldrig galt i byen ved at tænke bæredygtigt, når du indretter eller fornyer. Det er tidens trend at stræbe efter bæredygtighed, ro og varme. Så hav det i mente, hvad enten du opgraderer hjemmets døre, køber nye møbler, installerer nyt køkken eller blot vil male væggene i nye, spændende farver.

Held og lykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.