Renovering af badeværelse: Dette er in lige nu

Badevaerelse

1 år siden |  0 comments  |  Bolig

Der er mange ting, man skal overveje, når man planlægger at lave nyt badeværelse. Hvilken stil kan vi lide? Hvilke materialer kunne vi tænke os? Hvad har vi råd til? I forhold til prisen kan vi lige så godt være ærlige fra start: Badeværelset er et af de rum, der er dyrest at lave pr. kvadratmeter.

Heldigvis får et nyrenoveret badeværelse også din boligs værdi til at stige gevaldigt, og det kan derfor nemt betale sig. Og vil du have en hånd med på vejen, så kan du via linket her få en rabatkode og spare penge på blandt andet håndvasken, bruseren, toilettet og badeværelsestilbehør. Du kan også spare penge hos BilligVVS.dk ved at klikke her.

De bedste badeværelsestrends lige nu


Flere og flere danskere går op i, hvordan deres badeværelse ser ud. Vi er begyndt at betragte vores badeværelse som et sted, hvor vi bruger tid på at pleje os selv og opnå højere velvære. Derfor ser man i disse dage, at badeværelset bliver pyntet med flotte, åbne hylder, hvor planter og smukke parfumeflasker kan blive vist dekorativt frem.

Vi ser kvalitetsdesign i de små genstande såsom håndklædetørreren, sæbedispenseren og små bøtter eller skåle til smykker og ure. Alle disse pyntegenstande kan give et feminint touch til den ellers grundlæggende maskuline stil, der for tiden viser sig i valget af farver og materialer.

Den minimalistiske, skandinaviske stil med de neutrale nuancer og rene linjer har holdt ved i mange år, og på badeværelset ser det ud til fortsætte mange år frem. Sort, hvide og grå vægge og fliser gør badeværelset tidløst og nemt at dekorere med pynteligt tilbehør. Med den neutrale grundfarve kan du nemt skifte håndklæder og pyntegenstande ud i årstidens farver og på den måde altid være topmoderne.

Sæt dit personlige præg


Badeværelset er som sagt ikke længere blot et praktisk rum. Det er et værelse, der, ligesom husets øvrige rum, gerne må have personlighed og charme. Når du renoverer dit badeværelse, kan du sagtens inkorporere små detaljer, der afspejler din personlighed. Måske skal nogle af fliserne være i stærke farver som kontrast til det ellers neddæmpede look. Måske er du vild med de bløde, runde former i håndvask og badekar – eller også er du til det mere kliniske og firkantede. Du kan også sagtens mikse forskellige stilarter og skabe din egen personlige blanding.

Undgå dette, når du bygger badeværelse


Gå udenom tidens supertrends, medmindre det blot er til genstande, der nemt kan skiftes ud. Trends skifter, og du risikerer, at du efter et par år står med et helt umoderne badeværelse. I en tid, hvor kobberfarven har været in, er det fint at opsætte knager i farven, men tænk dig om en ekstra gang, før du vælger en vandhane i kobber. Selvom rød pryder alle butiksvinduer i denne sæson, er det måske bedre at vælge røde håndklæder frem for røde skabe, der er en mere permanent del af dit badeværelse.

Undgå også at lave fatale fejl, når du renoverer dit badeværelse. Har du hænderne godt skruet på, er der sikkert mange ting, du selv kan lave. Men skal der laves noget, hvor du er i tvivl om, hvorvidt dine evner rækker, er det bedre, du får hjælp af en professionel. Det kan være dyrt at lave fejl i badeværelset.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Hold fokus på dine interesser, når du skal indrette din bolig

Der er mange ting, du skal holde fokus på, når du skal indrette dit hjem. Én af de vigtigste ting at holde fokus på er, at du indretter dig på en sådan vis, at det støtter op om dine interesser, så du kan skabe de rette rammer, der tillader dig at du...

Read More...

Gode råd til at sikre dit hjem mod ubudne gæster

Der er få ting, der er værre end indbrud. Indbrud er nemlig grænseoverskridende og ubehageligt på mange forskellige måder. For det første, så er der jo den materielle skade, som er rigtig besværlig. Man kan opleve ødelagte vinduer og døre, inventar s...

Read More...

4 gode råd til flytning efter dødsfald

Før eller senere mærker alle mennesker dødens indflydelse på livet, og for nogle kommer den meget tæt på. Det er hårdt og smertefuldt at miste en person man holder af og i visse tilfælde er det ikke kun hjertet, men også økonomien der rammes hård...

Read More...