Glæden ved en ejerlejlighed er, at 98% af valgene angående lejligheden er op til dig. Du behøver ikke at forholde dig til udlejers krav om farve på væggene, når du flytter ud, eller andelsforeningens retningslinjer. De resterende 2% er naturligvis lovgivningen, som vi jo aldrig kommer uden om. Og det er selvfølgelig også helt okay, at de bærende vægge ikke må rives ned. Hvis du har købt en ejerlejlighed til eget brug, er det typisk også med intentionen om, at du skal bo der de næste mange år. Så hvorfor ikke gøre den så lækker som muligt, så du får det meste ud af den? Læs med her og få inspiration til, hvordan du kan optimere din lejlighed, så den bliver forvandlet til dit drømmehjem. Du kan også klikke her og se et udvalg af fede ejerlejligheder, hvis du er boligsøgende.
Grønt liv og farver gør os i godt humør
Hvis du vil starte i det små, er der nok af ideer at hente. Hvis du har bare en smule ordenssans eller grønne fingrer, så skaf dig nogle planter. Særligt planter som aloe vera og fredsliljer er med til at skabe et godt indeklima, idet de renser luften. Og så er de ikke meget krævende i forhold til vanding. Hvis du slår alt levende grønt ihjel, selv dem, der kun skal have vand en gang i året, kan du overveje billeder med grønne planter på. Især den grønne farve har en positiv effekt på vores humør. Der findes et væld af planter, så uanset om du er minimalist, boheme, retro eller lidt af det hele, vil du kunne finde en plante, der kan sætte prikken over i’et og virkelig understrege din stil. Har du en stor, åben stue, kan det f.eks. også se godt ud med en stor palme, hvis du har pladsen til den.
Er du bare ikke til den grønne farve eller planter, kan du sætte kulør på hjemmet på mange andre måder. Billederne har vi været inde over, og der kan du jo finde et uendeligt udvalg af motiver og farvetemaer. Et par farverige tæpper, puder eller en enkelt nips hist og her kan også gøre udfaldet. Er du mest til sort/hvid, kan selv den mindste ting gøre hele forskellen og skabe lidt liv i hjemmet. Du behøver ikke at have gang i hele farvepaletten for at skabe et lækkert hjem. Det kan også blot være en vase, en skål og en krukke i den samme farve. Det respektere stadig ønsket om et minimalistisk hjem med rene linjer samtidig med, at det giver lidt kant og afveksling.
Byg om
Hvis du har mod på det, kan du virkelig komme langt ved at bygge lidt om. Det behøver ikke at være det helt store. Du kan f.eks. købe nogle lange brædder, som du bygger sammen til lange kasser. Hvis du ”smadrer” overfladen lidt ved hjælp af syl og hammer og andet værktøj og lakerer det i en mørk træfarve, har du pludselig noget, der ligner gamle bjælker. Disse kan du vælge at hænge i loftet, hvis du bor i en lys, højloftet lejlighed eller have stående på højkant i et af hjørnerne til at bryde de hvide vægge. Du kan også lave niveauforskelle, bygge loftet lavere visse steder, sætte skillevægge op og meget, meget mere. Find dine materialer på xl-byg.dk.