Inspiration til indretning af hjemmekontoret

Hjemme kontor

Flere danskere ønsker i den grad at have muligheden for at arbejde hjemmefra.

For at opnå en tilfredsstillende arbejdsindsats, når du arbejder hjemme, er det essentielt, at hjemmekontoret er funktionelt. Samtidig skal det have et personligt præg, så du kan arbejde i netop de omgivelser, hvor du har det bedst.

Læs med i dette blogindlæg, og få inspiration til, hvordan du kan indrette dit nyt hjemmekontor.

Dine behov skal matche din indretning

Når du skal vælge, hvor du skal placere dit hjemmekontor, er det en god ide at skille det fra resten af boligen. Det vil gøre det nemmere for dig at skildre, hvornår du arbejder, og hvornår du holder fri. Desuden undgår du unødvendige forstyrrelser.

Et personligt præg er essentielt i dit hjemmekontor, da det vil gøre det sjovere og mere interessant at påbegynde sit arbejde, hvis man elsker at opholde sig i rummet.

Din arbejdsplads

Skrivebordet er din arbejdsplads!

Derfor bør du blandt andet overveje, hvor meget bordplads du har brug for, samt hvor meget opbevaring du har behov for.

Når du har overvejet de praktiske elementer ved dit skrivebord, bør du dernæst kigge på æstetikken. Er resten af din bolig klassik og stilren, eller er den måske en smule anderledes? Din stil bør føres med videre til valget af dit skrivebord.

Når du skal placere skrivebordet, vil det være optimalt at sætte foran et vindue. Dette vil give dig en masse naturligt dagslys, hvilket vil gavne din produktivitet.

Komfortabel arbejdsstilling

Når du arbejder, bør du sidde komfortabelt. Når du skal vælge den rigtige kontorstol, bør du overveje, hvor mange timer du vil komme til at sidde ned om dagen. Hvis du eksempelvis har begyndende rygproblemer, er det vigtigt at tage det med i betragtning.

Når vi skal finde den rette arbejdsstilling, skal armene kunne hvile på bordoverfalden med sænkede skuldre, mens fødder er placeret i gulvet.

For at skabe et hyggeligere hjemmekontor, hvor der også er plads til afslapning, kan du vælge at tilføre en lænestol. Her kan du ligge, hvis du har brug for en pause fra kontorarbejdet. Den vil især være gavnlig til at kunne restituere i eller til at skabe nye ideer. Både din arbejdsstol og lænestolen er med til at gøre rummet helende, og det må derfor føres i samme indretningsstil.

Den rigtige belysning

Belysningen har en supervigtig betydning for din arbejdsindsats på kontoret. Den skal være behagelig og funktionel, så du kan tåle at sidde herunder i mange timer.

Lampen kan være et helende element til rummet, så sørg for at vælge en, der passer til din stil og personlighed.

Hvis du har et stort kontor, vil det være en god ide med flere hængende pendler, da det vil være med til at lyse hele kontoret op.

Hvis du har brug for yderligere belysning, kan en bordlampe være en god ide. En bordlampe vil desuden kunne føre personlighed til rummet. Du kan finde et stort udvalg af brugte lamper her.

Kreativ opbevaring

For at holde dit hjemmekontor så overskueligt som muligt, bør det være ryddeligt. Dette kan du opnå ved den rette opbevaring, så du altid kan gemme dine papirer og andet væk.

Først og fremmest bør opbevaringen være funktionel. Dog kan opbevaringselementerne gøres dekorative ved at være kreativ. Du kan for eksempel sample enkelte kontorartikler i skåle, krus og på bakker.

Disse kan også placeres på skrivebordet, og de vil her skabe overblik samt virke dekorativt.

Til slut bør du huske, at dit hjemmekontor er dit nye arbejdsmiljø, som skal kunne inspirere og give dig lysten til at arbejde!

God indretningslyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.