Hvad er magnetisme?

magnet

Magneter og magnetisme handler om meget mere end de grønne og røde magnetiske hestesko, som de fleste af os kender fra fysiktimerne i folkeskolen.

Magnetisme har sin oprindelse fra Magnesia i Tyrkiet. Det var her, man første gang opdagede magnetisk magneteriale.

Magnetisme forårsages af elektroner og kan bedst forklares som bevægelse af elektriske ladninger. Det er et fysisk fenomen: når materialer tiltrækkes eller frastødes andre materialer med magnetiske egenskaber.

Alle materialer påvirkes i større eller mindre grad af et magnetfelt. Men ikke alt materiale er magnetisk.

Men hvis alt påvirkes af et magnetfelt, men ikke alt er magnetisk, hvad definerer så en magnet? En magnet er et objekt, som selv genererer et magnetfelt. Naturlige magneter (permanente magneter) bliver magnetiseret af jordens eget magnetfelt, mens elektromagneter kræver strøm for at være magnetiske.

Er jorden magnetisk?

Jorden er faktisk én stor magnet. Den har et statisk magnetfelt, som gør, at kompasset retter sig mod nord. Forskere holder øje med jordens magnetfelt, da det bliver svagere, og polerne kan flytte sig hurtigt. I øjeblikket tyder ændringerne i polernes retning og magnetfeltets aftagende styrke på, at de magnetiske poler er i gang med at bytte plads – noget som er sket mange gange før.

Verdens stærkeste magneter

Det stærkeste permanente (naturlige) magnetiske materiale, man kender til, er neodymium, som man bruger til at lave powermagneter med. Magneter af neodymium kan bære mange gange deres egen vægt (i modsætning til ferritmagneter, som vi kender fra souvenirbutikkerne og supermarkederne, og som ikke er særligt stærke). Og de er så krafige i deres magnetfelt, at man skal håndtere dem varsomt, da en kollision sker med så høj fart, at de kan splintres. Man skal derfor ikke lægge fingrene imellem to neodymmagneter, da de kan give klemmelus eller det, der er værre (to magneter på +50 kg. i bæreevne kan kvæste en hånd, der kommer imellem dem).

Vil du vide mere om magnetisme? Så har Wikipedia nogle rigtig gode artikler omkring magnetisme og magnetfelter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.